Eltang- Elmehøjen 2
Udbud af attraktiv byggegrund i Eltang
Kolding Kommune udbyder nu byggegrunden Elmehøjen 2, 6000 Kolding til salg.
Byggegrunden ligger i tilknytning til de nye boliger på Elmevangen og Elmedraget syd for landsbyen.
Landsbyen Eltang ligger ca. 1 km fra Nr. Bjert i den nordøstlige del af Kolding. Indenfor gå- og cykelafstand findes blandt andet fjord, skov og masser af natur. Området varierer med kuperede områder og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelse til området på Houens Odde, Eltang Skole og golfbanen ved Birkemose.
Grunden er på 1292 m2 og udbydes til en mindstepris på 600.000 kr. inkl. tilslutningsbidrag. Endvidere er samtlige handelsomkostninger betalt bortset fra købers evt. udgifter til egen advokat/rådgiver.
Grunden udbydes, fordi tidligere køber har ønsket at træde tilbage fra deres aftale begrundet i jordbundsforholdene.
Ved bud på grunden skal du sende underskrevet købstilbud sammen med fortrydelsesblanketten til: kobogsalg@kolding.dk, så vi har det senest den 10. marts 2026, kl. 12.00.
Du kan også sende blanketterne med posten til: By- og Fællesforvaltningen, Køb og Salg, Nytorv 11, 6000 Kolding. Hvis du foretrækker at aflevere blanketterne personligt, kan du ringe til Køb og Salg på telefon 7979 6406 for at aftale et tidspunkt.
Salgsmateriale kan ses nedenfor eller fås ved henvendelse til ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen, tlf. 7979 6406.
Grunden udbydes til salg i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme. Det indebærer bl.a., at købstilbud er fortrolige, indtil salg er sket, og at kommunen har ret til frit at vælge mellem alle indkomne tilbud, ligesom kommunen kan forkaste alle tilbud.
Hvis grunden ikke er solgt efter tilbudsfristens udløb, vil den fortsat være til salg.
Salgsmateriale
Købstilbud-med-salgsvilkår-Elmehøjen-2.pdf
A.-Lokalplan-0541-12.pdfB.-Oversigt-over-husnumre-og-grundstørrelser.pdf
B.-Oversigt-over-husnumre-og-grundstørrelser.pdf
C.-Måleblad-udarbejdet-af-Geopartner--dateret-november-2022.pdf
D.-Vedtægter-for-Grundejerforening.pdf
E.-Vedtægter-for-Regnvandslaug.pdf
H.-Udskrift-af-servitut-om-pligt-til-medlemsskab-af-grundejerforening--fælleshusforening-m.v.pdf
I.-Udskrift-af-servitut-om-grundejerforening.pdf
K.-Notat-om-fælleshusforening.pdf
Salg af byggegrunde
OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.