Skip til hoved indholdet

Stepping - Kløvervænget

Kløvervænget i Stepping

Natur, fællesskab, og børneglæde: Din nye byggegrund venter i Stepping

Kolding Kommune sælger 8 byggegrunde på Kløvervænget i Stepping.

Udstykningen omfatter i alt 11 grunde. De resterende 3 grunde udbydes til salg på et senere tidspunkt.

Udstykningen ligger naturskønt og direkte ned til Store Skærbæk, hvor lokale ildsjæle har etableret natur/trampesti hele vejen langs bækken. Derudover grænser udstykningen op til Trekløverhallen og de tilhørende boldbaner.

Trekløverhallen og Samvirke Stepping byder på noget for en hver, her er der både mulighed for at spille fodbold, håndbold og floorball, ligesom man kan gå til jiu-jitsu, gymnastik og badminton. Hallen rummer derudover motionscenter, cafeteria og landsbyens forsamlingshus.

Kun få hundrede meter fra udstykningen finder du den lokale Stepping friskole, som går til og med 9. Klasse og tilbyder SFO til og med 4. Klasse. Skolen har eksisteret i lidt over 10 år og rummer knap 150 elever. Derudover er der det lokale Natur og Idræts Børnehus, som er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave med plads til knap 70 børn.

Stepping er en moderne landsby, hvor fællesskabet er i fokus, og hvor der er rig mulighed for at bringe sin indre ildsjæl i spil. Det kan være sig i Landsbyrådet, skolebestyrelsen, det frivillig brandværn eller via Samvirke.

Stepping ligger som en smørklat lige midt i mellem Kolding og Haderslev, ligesom der kun er godt 5 km til nærmeste motorvejstilslutning.

Se grundenes placering i udstykningen på kortet under tabellen.

Størrelse og pris

AdresseStørrelseMindstepris
Kløvervænget 1905 m2150.000 kr.
Kløvervænget 3907 m2175.000 kr.
Kløvervænget 51010 m2200.000 kr.
Kløvervænget 71025 m2175.000 kr.
Kløvervænget 8948 m2150.000 kr.
Kløvervænget 10960 m2150.000 kr.
Kløvervænget 12947 m2150.000 kr.
Kløvervænget 14995 m2150.000 kr.

Grøn = Ledig
Rød = Solgt
Blå = I udbud

Generelt om grundkøb

Ønsker du at købe en grund, skal du sende dit købstilbud digitalt via selvbetjeningsløsningen som du finder her på siden under "Genvej til købsblanketter".

Samtidig med, at du indsender dit købstilbud, skal du udfylde en blanket om fortrydelsesret digitalt via selvbetjeningsløsningen.

Umiddelbart efter, at du har sendt dit købstilbud, vil du automatisk få en kvittering. Vi gør opmærksom på, at denne kvittering ikke udgør en accept af tilbuddet. Du vil modtage en særskilt mail med accept i din digitale postkasse, hvis vi kan acceptere det fremsendte tilbud.

Du skal være opmærksom på, at når kommunen har accepteret dit fremsendte købstilbud, er det en bindende aftale, som du kun kan fortryde på særlige vilkår og mod betaling af en godtgørelse, jf. fortrydelsesblanketten. Du skal derfor sikre dig, at du kan finansiere købet, inden du sender købstilbud til kommunen.

Ønsker du at læse købstilbuddet, inden du underskriver aftalen digitalt kan du også finde det i et PDF-format her på siden under "Genvej til købsblanketter".

Overtagelsesdagen er senest 12 måneder efter kommunens accept af købstilbud. Afgift til digital tinglysning af skøde og servitut betales af kommunen. Hver part betaler selv egen advokat/rådgiver.

Priserne er inkl. moms og tilslutningsbidrag. Tilslutninger er ført til stik ved skel. Fra skel og ind skal køber selv betale udgifterne til forsyningsselskaberne.

Købsblanketter

Her skal du udfylde det digitale købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret. Vær opmærksom på at du skal bruge MitId.

Købstilbud med salgsvilkår Kløvervænget

Fortrydelsesret

Her kan du læse købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret i PDF-format:

Købstilbud med salgsvilkår Kløvervænget

Fortrydelsesret


Salgsmateriale

FAQ om byggegrunde

Salg af byggegrunde

Køb og Salg
Ejendomskonsulent: Ditte Pagh Sørensen
Nytorv 11
, 6000 Kolding

Ditte Pagh Sørensen

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Køb og Salg
Nytorv 11
6000 Kolding