Hejls - Kirkemarken
Attraktive byggegrunde til salg i Hejls
Kolding Kommune sælger byggegrunde på Kirkemarken i Hejls. Udstykningen, som er en fortsættelse af et allerede eksisterende nyere boligområde, ligger med udsigt til Hejls Kirke og Hejls Nor.
Hejls er en charmerende landsby som ligger i den sydøstlige del af Kolding Kommune. Her er du tæt på naturskønne områder, strand og et aktivt fællesskab. Der er ikke langt til skole, indkøbsmuligheder eller busser mod såvel Kolding som Christiansfeld.
Se grundenes placering i udstykningen på kortet under tabellen.
Adresse | Størrelse | Mindstepris |
|---|---|---|
| Kirkemarken 11 | 925 m2 | 365.000 kr. |
| Kirkemarken 15 | 998 m2 | 395.000 kr. |
| Kirkemarken 17 | 735 m2 | 325.000 kr. |
| Kirkemarken 19 | 753 m2 | 325.000 kr. |
Grøn = Ledig
Rød = Solgt
Blå = I udbud
Generelt om grundkøb
Ønsker du at købe en grund, skal du sende dit købstilbud digitalt via selvbetjeningsløsningen som du finder her på siden under "Genvej til købsblanketter".
Samtidig med, at du indsender dit købstilbud, skal du udfylde en blanket om fortrydelsesret digitalt via selvbetjeningsløsningen.
Umiddelbart efter, at du har sendt dit købstilbud, vil du automatisk få en kvittering. Vi gør opmærksom på, at denne kvittering ikke udgør en accept af tilbuddet. Du vil modtage en særskilt mail med accept i din digitale postkasse, hvis vi kan acceptere det fremsendte tilbud.
Du skal være opmærksom på, at når kommunen har accepteret dit fremsendte købstilbud, er det en bindende aftale, som du kun kan fortryde på særlige vilkår og mod betaling af en godtgørelse, jf. fortrydelsesblanketten. Du skal derfor sikre dig, at du kan finansiere købet, inden du sender købstilbud til kommunen.
Ønsker du at læse købstilbuddet, inden du underskriver aftalen digitalt kan du også finde det i et PDF-format her på siden under "Genvej til købsblanketter".
Overtagelsesdagen er senest 12 måneder efter kommunens accept af købstilbud. Afgift til digital tinglysning af skøde og servitut betales af kommunen. Hver part betaler selv egen advokat/rådgiver.
Priserne er inkl. moms og tilslutningsbidrag. Tilslutninger er ført til stik ved skel. Fra skel og ind skal køber selv betale udgifterne til forsyningsselskaberne.
Købsblanketter
Her skal du udfylde det digitale købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret. Vær opmærksom på at du skal bruge MitId.
Fortrydelsesret
Her kan du læse købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret i PDF-format:
Salgsmateriale
Salg af byggegrunde
OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.