Eltang - Elmehøjen
Byg hus i Eltang - Midt i skøn natur, tæt på skole, børnehave og med central placering i Trekantområdet.
Kolding Kommune sælger byggegrunde på Elmehøjen i Eltang, som ligger i tilknytning til de nye boliger på Elmevangen og Elmedraget syd for byen.
Landsbyen Eltang ligger ca. 1 km fra Nr. Bjert i den nordøstlige del af Kolding. Indenfor gå- og cykelafstand findes blandt andet fjord, skov og masser af natur. Området varierer med kuperede områder og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelse til området på Houens Odde, Eltang Skole og golfbanen ved Birkemose.
Se grundenes placering i udstykningen på kortet under tabellen.
| Adresse | Størrelse | Mindstepris |
|---|---|---|
| Elmehøjen 3 | 843 m2 | 575.000 kr. |
| Elmehøjen 7 | 872 m2 | 525.000 kr. |
| Elmehøjen 9 | 901 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 11 | 929 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 13 | 1085 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 15 | 1036 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 17 | 1008 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 21 | 807 m2 | 500.000 kr. |
| Elmehøjen 25 | 903 m2 | 575.000 kr. |
| Elmehøjen 27 | 975 m2 | 600.000 kr. |
| Elmehøjen 29 | 817 m2 | 625.000 kr. |
| Elmehøjen 4 | 1256 m2 | 600.000 kr. |
| Elmehøjen 8 | 800 m2 | 575.000 kr. |
| Elmehøjen 12 | 750 m2 | 575.000 kr. |
Grøn = Ledig
Rød = Solgt
Blå = I udbud
Generelt om grundkøb
Ønsker du at købe en grund, skal du sende dit købstilbud digitalt via selvbetjeningsløsningen som du finder her på siden under "Genvej til købsblanketter".
Samtidig med, at du indsender dit købstilbud, skal du udfylde en blanket om fortrydelsesret digitalt via selvbetjeningsløsningen.
Umiddelbart efter, at du har sendt dit købstilbud, vil du automatisk få en kvittering. Vi gør opmærksom på, at denne kvittering ikke udgør en accept af tilbuddet. Du vil modtage en særskilt mail med accept i din digitale postkasse, hvis vi kan acceptere det fremsendte tilbud.
Du skal være opmærksom på, at når kommunen har accepteret dit fremsendte købstilbud, er det en bindende aftale, som du kun kan fortryde på særlige vilkår og mod betaling af en godtgørelse, jf. fortrydelsesblanketten. Du skal derfor sikre dig, at du kan finansiere købet, inden du sender købstilbud til kommunen.
Ønsker du at læse købstilbuddet, inden du underskriver aftalen digitalt kan du også finde det i et PDF-format her på siden under "Genvej til købsblanketter".
Overtagelsesdagen er senest 12 måneder efter kommunens accept af købstilbud. Afgift til digital tinglysning af skøde og servitut betales af kommunen. Hver part betaler selv egen advokat/rådgiver.
Priserne er inkl. moms og tilslutningsbidrag. Tilslutninger er ført til stik ved skel. Fra skel og ind skal køber selv betale udgifterne til forsyningsselskaberne.
Købsblanketter
Her skal du udfylde det digitale købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret. Vær opmærksom på at du skal bruge MitId.
Købstilbud med salgsvilkår Elmehøjen
Her kan du læse købstilbud med salgsvilkår og fortrydelsesret i PDF-Format:
Salgsmateriale
Salg af byggegrunde
OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.